LEJEBETINGELSER 


Erstatning:
I lejeperioden bærer kunden overfor udlejer det fulde ansvar for det udlejede udstyr fra udleveringstidspunkt til det er os i hænde igen. Udstyr der bliver beskadiget/bortkommet under udleje vil blive repareret/anskaffet for lejers regning. Evt. reklamation skal meldes inden ibrugtagelse.

Montering:
Selve fadølsanlægget lægges normalt på gulvet og selve hanen monteres på en bordkant eller evt. medleveret klapbar. Vi fralægger os ethvert ansvar for mærker/ridser/fugt m.m. Et godt råd er at lægge noget dække under anlægget, for at skåne gulvet.

Vores klapbar tåler ikke vand, og må derfor ikke stå udenfor hvis det regner. 

Betalingsbetingelser:
Ordren skal enten betales via bankoverførsel eller kontant inden anlægget sættes op.  Betales der via bankoverførsel, så skal beløbet være modtaget inden udstyret bliver udleveret.

Rengøring:
Alt udstyr der er leveret fra os er rengjort og klar til brug. Ved returtagning sørger vi også for at rengøre anlægget.

Levering:
Vi leverer i hele Kolding og omegn der tages et ekspeditionsgebyr på 50 kr. Ved anden aftale bliver den fulgt.  Kunden er naturligvis også altid velkommen til selv at afhente og bringe varerne retur, når transportmidlet er egnet dertil - almindeligvis lukket bil eller rengjort trailer med overdækning.

Strøm:
Køleanlægget skal tilsluttes 230 V 50 Hz med jordforbindelse mindst 4 timer før fadølsanlægget skal bruges. Køleren skal tilsluttes separat stikkontakt og gerne egen lysgruppe. 

Returtagning:
Vi tilbyder at tage ubrudte fustager retur. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at fustagens hætte ikke må være brudt. Ved returtagning tages et gebyr på 10 kr. pr. fustage inkl. moms.

Brugte fustager og Co2 flasker skal afleveres tilbage ved lejeperiodens udløb. Ved bortkomne fustager eller Co2 flasker, skal der betales pant kontant ved afhentning. Panten på fustagerne er kr. 200,- inkl. moms. Omkostninger for bortkommen Co2 flasken er kr. 1.000 inkl. moms.

Annullering:
Skulle I stå i en situation hvor jeres behov for fadøl er ændret, kan ordren annulleres. Ordren kan afbestilles eller reguleres nedad indtil 7 dage før ibrugtagning. Ved senere afbestilling betales halvdelen af ordresummen.